Mine kunder synes, jeg er en god investering. Her kan du læse hvorfor.

Tekster der konverterer – leveret til tiden

”Min kone og jeg driver virksomheden Fortius Fitness, som beskæftiger sig med personlig træning og coaching. Vores samarbejde med Kirstine startede med, at vi skulle have forfattet nogle nye trænerprofiler, men hurtigt udviklede det sig til en større revidering af hele vores hjemmeside.

Sidenhen har vi nu arbejdet sammen i lidt over et år, hvor vi blandt andet har fået hjælp til Facebook annoncer, e-mails og proofreading af vores nye online program.

Inden starten af vores samarbejde var jeg i kontakt med flere tekstforfattere, og jeg var da også stærkt i tvivl om jeg nu valgte den rigtige. Men de bekymringer skulle vise sig at være spildte, da jeg modtog den første trænerprofil – det var tydeligt, at Kirstine havde forstået målgruppen og tonen vi ønskede.

Kirstine er en fornøjelse at arbejde sammen med. Altid knivskarp på formuleringerne og ideer og input til, hvordan tekster og budskab kan optimeres og præsenteres på bedst mulig vis. Og så bliver der leveret til de aftalte deadlines, hvilket er af stor betydning for os.”

Kasper V. Christensen

Kasper V. Christensen
Fortius Fitness

Færre mails – flere penge

”Kirstine testede en ny contentstrategi til vores e-mails for at se om vi kunne løfte salget. Vi endte med færre udsendte mails pr. måned, skarpere indhold og en omsætning på 23 % over target – yay!”

Stefan Primdahl

Stefan Primdahl
WhiteAway Group

Endelig fandt jeg den helt rigtige ekspert

”Jeg har snakket med flere såkaldte LinkedIn-eksperter, men først da jeg mødte Kirstine, fandt jeg en samarbejdspartner, der forstår det budskab jeg gerne vil ud med. Jeg er blevet meget klogere på, hvad kanalen kan, og hvilket indhold der skaber værdi.

Kirstine har også hjulpet med at sætte struktur på vores markedsføring generelt. Vi arbejder langt mere målrettet end før, og vores kommunikation følger samme røde tråd.

Jeg var i tvivl, om det ville være pengene og tiden værd (og om det ville gøre en forskel), men allerede efter første møde kunne jeg mærke, at Kirstine forstod mig.

Der gik heller ikke længe, før vi fik mere trafik på hjemmesiden og flere følgere på LinkedIn. Jeg er virkelig overrasket over, hvor store resultater man kan skabe med små justeringer.

Kirstine har på kort tid formået at skabe både tillid og resultater. Hun er super nærværende, og det er tydeligt, at hun brænder for at gøre en forskel for mig og min virksomhed – og det smitter af.

Jeg glæder mig allerede til vores videre samarbejde og kan varmt anbefale Kirstine alle, der har brug for hjælp til deres markedsføring fra engageret sparringspartner.”

André Hjorth Andersen

André Hjorth Andersen
Brink Transport

Kirstines tekster rammer spot on

”Når jeg selv skriver, bliver det ofte langt, formelt og til tider uskarpt, og jeg bruger alt for lang tid på det. Kirstine hjælper mig med at kondensere tankerne, være tydelig og skrive direkte og klart til min målgruppe.

Jeg var lidt i tvivl om hun kunne sætte sig ind i min forretning og skrive, så det føles som mig, men det klarer hun super godt. Hendes tekster rammer spot on både i forhold til afsender og modtager.

Derudover er hun en god sparringspartner, der hurtigt opfatter mine problematikker og kommer med løsningsforslag. Det er dejligt at have en at dele sine udfordringer med og få et kærligt spark fremad indimellem.

Hvis du har brug for skarpe tekster og sparring, kan jeg klart anbefale Kirstine.”

Camilla Habicht

Camilla Habicht
die Hilfe

Friske øjne skaber værdi

”Det har været skønt at arbejde sammen med Kirstine!

Selvom vi har kommunikationsfolk inhouse, er det rart med friske øjne udefra indimellem, og det fik vi til fulde med Kirstines hjælp. Hun er knaldhamrende dygtig til at skrive, så budskaberne står klart og rammer målgruppen, og så er hun ikke bange for at sige sin mening og udfordre os på de ting, vi siger og gør.

Alt i alt en super god investering med et meget tilfredsstillende resultat.”

Christina Mondrup

Christina Mondrup
Huset Venture

Jeg havde allerede deltaget i et LinkedIn webinar og var i tvivl, om der var ny info at hente. Det var der!

”Jeg kan varmt anbefale Kirstines undervisning til alle, der søger inspiration til personlig branding på LinkedIn – også dig, der allerede bruger kanalen.

Kirstine har en skøn, imødekommende fremtoning og masser af konkrete tips i ærmet. Jeg ville fx gerne blive bedre til at poste med jævn frekvens og har nu fået værktøjerne til at få det gjort.”

Sonja Mortensen

Sonja Mortensen
Guidanz

Vi troede branchekendskab var nødvendigt – vi tog fejl

”Hos Merito er vi eksperter i business finance. Vi elsker at nørde tal, økonomiprocesser og budgettering og var derfor nervøse for, om Kirstine kunne sætte sig ind i vores fag og vores målgruppe, men der var heldigvis ingen grund til bekymring.

Kirstine tryller selv de tungeste emner om til letlæselige og spændende tekster, der fanger modtageren.

Vi er super glade for vores faste samarbejde, der sikrer os en kontinuerlig strøm af nyt indhold, og kan derfor varmt anbefale Kirstine til andre, der mangler hjælp til deres tekster.”

Martin Taanquist

Martin Taanquist
Merito

Jeg får tryktestet mine idéer

”Kirstine har hjulpet mig i over et år med diverse tekster, blandt andet til min hjemmeside. Det bedste ved hende er, at hun ikke altid er enig med mig og ikke er bange for at sige det. Det holder mig skarp og tryktester mine idéer.”

Bjarke Nielsen

Bjarke Nielsen
BB Legal

En super god investering

“Med Kirstines hjælp kom jeg godt i gang med leadgenerering og e-mail marketing, herunder en velkomstserie til mit nyhedsbrev. Mine udgifter til konsulentydelser er for længst tjent hjem, efter jeg implementerede hendes idéer – stor anbefaling herfra!”

Jens Holm-Christensen

Jens Holm-Christensen
Bolcheværk

Jeg havde svært ved at formulere, hvad det egentlig er jeg sælger

”Jeg var i tvivl om jeg skulle prioritere hjælp fra en professionel tekstforfatter til min nye hjemmeside, men jeg er super glad for at jeg sprang ud i det.

Jeg havde svært ved at sætte ord på, hvad det egentlig er jeg sælger og til hvem, men med Kirstines konstruktive spørgsmål og fokuserede tilgang gik jeg fra en form for kaos til en bunke knivskarpe budskaber.

Kirstine har stor viden omkring opbygning af hjemmesider og har været en god sparringspartner gennem hele forløbet. Jeg har trygt overladt strukturen og roret til hende og webdesigneren, så de sammen kunne spore mig ind på en god retning.

Alt i alt kan jeg derfor varmt anbefale Kirstine til andre, der mangler nyt indhold på deres hjemmeside.”

Gitte Vestergaard

Gitte Vestergaard
Naturfundamentet

Et smooth samarbejde

”Jeg har lige startet virksomheden Casamara, hvor jeg indretter private hjem samt erhvervslokaler som kontor, lounge og kantine. Jeg ved en masse om indretning, men jeg manglede en, som var ekspert i digital markedsføring. Sociale medier, tekster, hjemmeside – hvordan man får opmærksomhed på nettet.

Min største bekymring var om Kirstine var god til at lytte. Nogle gange har man præcis nogle ideer om hvordan tingene skal fungere, så det var mere om vi kunne blive enige om dette og dette i processen.

Efter vi har arbejdet sammen, synes jeg, at det var den helt rigtige beslutning at få hjælp fra en professionel som hende, som er god til at lytte, har en masse erfaring og kan guide dig i hele processen – fra at skabe en ny hjemmeside, markedsføre dig som person eller business, skrive tekster til sociale medier og hjælpe med gode tips.

Det bliver en stor anbefaling fra min side. Det har været et meget smooth samarbejde, også når tingene har været lidt udfordrende for mig.”

Luisana Jantzen

Luisana Jantzen
Casamara

Jeg var i tvivl om det var pengene værd – det er jeg ikke længere

”Jeg har startet ny virksomhed og havde brug for hjælp med teksterne til min hjemmeside. Kirstine fik en ordentlig omgang noter, som hun tryllede om til en række korte, skarpe tekster med fuld fokus på konvertering. Jeg er ikke så god til at være salgsagtig, så det var vigtigt at blive skubbet i den retning.

Jeg var i tvivl om hvordan jeg skulle prioritere min startkapital (syntes det var mange penge at bruge, når jeg endnu ikke har tjent nogen), men jeg er rigtig glad for Kirstines hjælp.

Kan varmt anbefale hende til andre selvstændige, der ikke synes de har råd samt dem, der har svært ved at sælge sig selv og dem, der tror de kan skrive tekster, men bliver ved med at gå i stå.”

Christina Tønder Bell

Christina Tønder Bell
Piubell

Kirstine formår at trylle mine tekster og tanker om til spændende læseoplevelser

”Jeg er ikke selv super skarp på det med markedsføring, og derfor besluttede jeg mig for at få hjælp udefra. Kirstine og jeg har snakket om alt fra blog til nyhedsbrev og SEO, og hver eneste gang bliver jeg mødt af en kompetent og lyttende sparringspartner. Hun lyder aldrig bedrevidende – det er dejligt.

Jeg har også fået nogle super gode blogindlæg og webtekster, som både er velformulerede og spændende. Kirstine formår virkelig at trylle mine egne tekster og tanker om til spændende læseoplevelser, som fanger modtageren fra start til slut.

Leila Boel

Leila Boel
Leilaboel.dk

Jeg har fået mod på at poste igen

”LinkedIn er et fedt sted, og jeg har også tidligere postet en del, før jeg faldt i fælden og nøjedes med at lure på andres indhold. Jeg var nok lidt ramt af det der imposter-syndrom, hvor det fylder meget hvad andre tænker, men nu har jeg en konkret plan og mod på at komme i gang igen.

Jeg kan varmt anbefale Kirstines undervisning, hvis du vil optimere din profil og blive mere aktiv med skarpe opslag.”

Tatjana Kristensen

Tatjana Kristensen
JMA

Bedre fastholdelse af kunderne

”Vi har solgt ejendomme siden 1976, og det er her vi har vores spidskompetencer. I længere tid var opdatering af hjemmesiden blevet udskudt pga. travlhed med kunderelaterede opgaver, og vi indså nødvendigheden af ekstern hjælp på området, hvis vi skulle komme i mål. Samtidig skulle vi have skudt gang i en SoMe kampagne, der skulle give flere salgsvurderinger på vores landingsside.

Kirstine har hjulpet os med opbygning og tekstforfatning til både kampagne og hjemmeside, så vi har fået en rød tråd, som vi stadig følger. Vi har fået flere besøgende på vores landingsside og samtidig også opnået en bedre fastholdelse af kunderne på siden takket være en fængende tekst og opbygning.

Jeg vil altid anbefale Kirstines arbejde, fordi hun er god til netop det hun gør. Samtidig får vi som kunde frigjort ressourcer til det, vi er gode til.”

Kristian Halager

Kristian Halager
Ejendomsmæglerfirmaet Berg Halager

Kirstine er mester i fangende overskrifter og lokkende tekster

”Jeg er soloselvstændig, coach, forfatter, underviser og foredragsholder med virksomheden Sansestærk. Virksomheden er nystartet og ukendt, og jeg har derfor brug for hjælp til at få øget kendskabet. I første omgang gennem salg af min selvhjælpsbog til sansestærke mænd.

Inden samarbejdet startede, var det vigtigt at sikre mig, at Kirstine havde de nødvendige kompetencer og den nødvendige tid, da jeg var lidt sent på den. Jeg blev hurtigt overbevist om, at Kirstine havde begge dele. Kompetencerne fik hun hurtigt bevist, og tidsdelen løser hun ved at være meget effektiv.

Resultatet har indtil nu været anmeldelser fra bogbloggere, et interview i en avis og tilfredsstillende salg via Facebook annoncering.

Kirstine er nem at samarbejde med. Hun er sød og indlevende og har forståelse for, at man ikke lige selv er en haj til hendes fag. Hendes helt store styrke ligger i sproget. Det at uddrage essensen af min bog og få det omsat til fangende overskrifter og lokkende tekster til mange forskellige formål er hun mester i. Desuden er hendes rutine med de forskellige faser i markedsføring og PR-arbejde med til, at jeg i højeste grad kan anbefale Kirstine.”

Per Nørbo

Per Nørbo
Sansestærk

En sand fornøjelse at arbejde sammen med

”Vi manglede hænder og dermed tid, men med Kirstines hjælp fik vi alligevel produktteksterne i hus inden sommerferien, så vores hjemmeside blev klar til julesalget.

Kirstine er effektiv og struktureret, en sand fornøjelse at arbejde sammen med, og derfor ikke sidste gang vi benytter os af hendes ekspertise.”

Kluntz Promotion

Birgitte Bruus
Kluntz Promotion